Undervisningen

Fleksibelt og elev nær
Vi tilrettelægger det meste af undervisning efter hvornår du kan, så du ikke skal gå på kompromis med uddannelse eller arbejde. Dette gælder for teoriundervisning samt kørsel. Om muligt, arbejder vi dog med faste teoridage. Der kan dog, specielt omkring prøver, være tidspunkter som ikke er helt så fleksible.

Vi underviser personligt, fordi vi kan lide det. Du finder ingen PC´er, hvor du er overladt til dig selv. Vi formidler gerne erfaring og viden på et fagligt højt niveau. Også langt ud over minimumskravene til en teoriprøve. Vi sætter en ære i at forberede dig så godt som muligt på din fremtidige færden i færdselen.

 

Teoriundervisning foregår i Haderslev – lige ved siden af busstationen. Kørsel på bane samt køreteknik foregår på køreteknisk anlæg i Marstrup. Se mere herom under lokaler.

Førstehjælp kurserne finder ligeledes sted i lokalerne i Haderslev. Se mere herom her.

Skulle der være behov for at afholde teori et andet sted, er vi selvsagt mobile og fleksible.

Den praktiske kørsel starter som regel hos dig og slutter hos dig. Men se mere herom under de enkelte kategorier.